Livsvalg med mod, nysgerrighed & kærlighed
// Mød mig
min egen vej
Livet har budt mig fantastiske oplevelser – men også de knap så fantastiske. Dem som først bryder os ned, men som senere viser sig som de største læringer. Jeg kender til delebørn, skilsmisse, stress, utroskab, alkoholmisbrug og mange andre udfordringer.
Jeg kender i endnu højere grad til at sætte mål – meget store mål – og at nå dem. Jeg har prøvet på egen krop at turde gå imod strømmen og at turde vove mig ud på det iskolde vand uden sikkerhedsnet. At hive mig selv op fra det dybeste hul og finde livet og mig selv på ny i en grad, der får mig til at føle jeg kan flyve.
Jeg tror på kærlighed, taknemmelighed og at alt er muligt, når vi finder det inderste mod vi alle bærer på.
Jeg vendte livet
på hovedet
Jeg har altid været målrettet og aktivt udforsket livet. Jeg blev mor som 21årig og fik mit 3. barn da jeg var 33. Samtidig skabte jeg en succesfuld karriere først som ansat og derefter som selvstændig.
Men så vendte jeg livet på hovedet.
Jeg blev skilt efter 18 års samliv og landede godt ovenpå min skilsmisse. Min hverdag var tryg og sikker i mit store drømmehus – men jeg var ikke rigtig noget for nogen, og slet ikke mig selv. Jeg troede ikke jeg kunne slippe trygheden, naturen og allermest mine børns meget dejlige hverdag! Og alligevel flyttede jeg fra Århus til København uden mine børn.
Jeg kunne ikke andet. Jeg stod på afgrunden af noget der føltes som point of no return. Jeg vælger tit at bruge den gamle metafor om iltmasken, men den passer rammene præcist her; jeg kunne ikke være noget for mine børn, før jeg var noget for mig selv.
Undervejs i processen efter min skilsmisse kom jeg mere og mere i kontakt med mit inderste jeg. Jeg så mit liv i et nyt lys, både det der var sket og det der var foran mig og jeg begyndte virkelig at mærke efter. Hvis alt var muligt, hvad ville jeg så EGENTLIG gerne med mit liv. Og ALT var muligt! Jeg solgte min virksomhed, mit hus, min bil, mine dyre mærkevarer. Jeg flyttede 300 km og startede forfra i en ny by.
Det har krævet usandsynligt meget mod at tage de valg jeg har truffet. Jeg har givet mig selv lov til hele tiden at vælge alt det gode til. Og at være noget for mig selv. Altså sådan for real.
Livet har lært mig at balancere mellem at lade mig guide af hjertet og at handle med mod og viljestyrke. Mit liv er blevet en dans mellem mine feminine og mine maskuline sider. Det er den dans jeg elsker at støtte andre i. Jeg hjælper med at sætte form, mål og handling hvis du er meget overvældet i følelser og hjælper med at skabe forbindelse til intuition og hjerte, hvis du har mistet føling med dine inderste ønsker.
Det er hverken for tidligt eller for sent at turde kigge på sig selv i et nyt lys.
UFORPLIGTENDE
SAMTALE
Relationen mellem dig og mig er det allervigtigste for vores samarbejde. Du kan altid kontakte mig for en uforpligtende afklaringssamtale.